Den stjerne du er!

Forleden modtog jeg en besked der gjorde mig meget lykkelig. En person fra min nære fortid, skrev disse ord til mig:

Den stjerne du er!

Grunden var, at jeg på et tidspunkt havde støttet og givet personen input til at lykkes i sit lederskab – og nu mange måneder efter, havde personen fundet frem til de plancher vi havde arbejdet med.

Pointen er, at vi mennesker skaber oplevelser sammen, som længe efter at de er gennemlevede, har en betydning for os.

Det vi skaber i vores fortid, stråler ind i vores nutid, og kaster lys over vores fremtid.

Nyd jeres søndag – og tak!

Stjernehilsen
Sanne

Hav et løvehjerte og myreflittig mod!

162.000 danskere står uden job. Ikke nok med det, om lidt er der mange på nippet til at miste deres eksistensgrundlag.

Igennem de sidste dage har vi kunnet følge en gruppe på 30 kvalificerede ledige på Dr´s Jobmatch. Tre højt profilerede erhvervsledere tager sagen i egen hånd, og matcher mennesket først, uden at have kendskab til deres cv eller ansøgning.

Mennesket er i centrum og jobbet bliver først endeligt designet, når den lediges potentialer er blevet forløst.

Denne omvendte måde at tænke ansættelsesprocedure gør mig unægtelig glad og stolt. Det giver håb om, at vi lever i en brydningstid, hvor menneskets potentialer og personlige kvaliteter igen bliver højt prioriterede, fremfor ensidigt at fokusere på cvét.

Jeg har selv været igennem et ledighedsforløb på et år. Det er bestemt ikke for sarte sjæle. Mange tror fejlagtigt, at der er en frihed forbundet med det. Det kan jeg skrive under på, at der ikke er.

Frihedsfølelsen kommer tilbage når potentialet er forløst, og man igen kan gøre en forskel for andre – være noget for nogen og blive anerkendt for sine styrker.

Jeg har på min egen facon fundet frem til hvad der virker – og det vil jeg gerne give videre til dig der læser dette.

Hav en løves hjerte og krigermentalitet. Besid en myres myreflittige mod, og giv aldrig op. Hver gang der kommer et afslag, så ryst det af dig – som en løve. Rejs dig op igen – og gå videre. Lad være at dybdeanalysere hvorfor det mon var dig der fik afslag – det stjæler din kraft og livsenergi, som du skal bruge et helt andet sted. Nemlig der hvor den gør størst muligt nytte for dig! Så RYST DET AF DIG!

Vær modig og tag fri fra jobsøgningen. Del dine dage op i arbejdsdage og fridage. På dine fridage skal du sørge for at gøre det der gør dig GLAD! På dine arbejdsdage foran pcén eller ude hos netværket, skal du sørge for at være FLITTIG.

Sørg for at omgive dig med mennesker der tilfører dig positiv energi, og undgå dem der dræner dig for den.

Lyt til konstruktiv kritik og vær åben for at modtage kærlige råd fra professionelle, såsom en mentor eller en karrierecoach – det virker!

Vær mangfoldig, ikke ensidig i din jobsøgningsproces. Hvis du sørger for at bruge både netværk, traditionel jobsøgning, tage på iværksætterkurser, videreuddanne dig – så er der endnu større chancer for succes.

Sørg for at nyde stjernestunderne. Bid mærke i alt det du lykkes med undervejs. Læg mærke til, hvad du lærer undervejs, en lære som du ikke ville opnå i et job. Din personlige rejse som ledig, svare måske til at bestige Everest – men tro mig, det du lærer på denne rejse, styrker dig helt enormt meget i dit næste job. Du bliver meget klogere på dig selv – du lærer at skelne mellem skidt og kanel.

Vær professionel og grænsesættende. Jeg har som jobsøgende oplevet, virksomheder helt uden integritet og empatisk fornemmelse for mennesker. Hvis du mærker en dårlig fornemmelse er det værd at lytte til.

Jeg har hørt en masse kærlige, hjertelige og velmenende mennesker sige til mig “nyd da den tid du har fri i” og “slap af – op på hesten igen”. Det er støttende og værdsat, men det rammer også lige ned midt i ens fortvivlelse og frustration. Man kan ikke slappe af – man vil sgu have det job, altså! NU!

Men de har ret. Det tveæggede sværd rammer én – mange gange. Det er den største kunst at være i som ledig. Jo bedre man kan acceptere situationen, og have hånd i hanke med sin tålmodighed, jo bedre.

Jeg ved det lykkes – der en opgave til os alle.

Håber, at du blev opmuntret til at passe på dit løvehjerte og være myreflittig modig!

Løvebrøl – og lykke til på rejsen!
Sanne

Du er velkommen til at skrive til mig, hvis du ønsker hjælp i processen.

Morgendagens urkvinde

Kvinders naturlige medfødte kraft er gennem århundreder, blevet henvist til at leve en skyggetilværelse, med argumenter fremført af de mere maskuline kræfter. Kvindens sande natur, det gamle urkvindelige aspekt, skal vækkes til live. Hvorfor?

Hendes visdom, kreativitet, krafttfulde instinkter og intuitive rigdom, er afgørende og værdifulde, når moderne kvinder skal navigere i den moderne tidsalders krav. 

Pænhed som et slør

Kvinder er blevet presset til at være noget for alle – vi er opdraget til at være åh! så pæne. Vi har lært kunsten at undertrykke vildskab og intuitive evner så godt, at vi bedøver vores sanser i en uendelig strøm af brunchaftaler og café latte i litervis.  Ja, ja – jeg drikker selv tonsvis af soja latte, så dette er skrevet med et smil om læben og et skinnende glimt i øjet! Men tænk lige over det!

Midt i dampende mokkaslurp, afslører små fine fragmenter i samtalen, en urovækkende erkendelse af, at vi ikke kan bære at være noget for alle. For manden, for børnene, for medarbejderne, for hunden, for bedsteveninden og for bedsteforældrene. Afsløringen ligger i stemmens rytme, som bliver nervepirrende skinger og irriteret. Inderst inde er den et udtryk for en længsel. En længsel efter et kærlighedsforhold, så intenst, at vi efter det allerførste kys, aldrig giver slip igen – vi vil have mere.

Hvis vi fortsætter med at undertrykke længslen, ender den med at undertrykke os. Det er derfor vi bliver stressede og deprimerede. Indeni os alle, findes døren hvori nøglen til større livsglæde sidder.

Urkvindens budskab – intuitionen som indre vejleder

Vores naturlige, instinktive sjæleliv kan generobres via intuitionen. Vores medfødte skabende kraft, udspringer af en indre intuitiv fornemmelse, som sondrer mellem rigtigt og forkert. Sort og hvidt. Valg og fravalg. Når vi knytter stærke indre bånd til vores intuitive fornemmelse, bliver vi velsignet med en indre vejleder, der støtter vores sjæle, kreativitet og psykiske evner.

Med andre ord, kommer vi tilbage til en mere legende, levende og åndfuld tilværelse – hvor der er skabt plads til urkvinden i os. Vi har glimtvis forbindelse til hende, når vi eksempelvis føler os spontant inspirerede af noget. En lykkelig indskydelse, som giver et rus i kroppen. Et inderligt latteranfald der giver mavekrampe. Eller når vi beslutter, at vi vil tilbringe værdifuld tid – sammen med os selv.

Urkvindens budskab – slip taget

Slip taget i pænheden – pænheden dræber den kreative, skabende kraft. Pænheden fastholder os i det komfortable , trygge og overfladiske. Det er ualmindeligt spild af stærke og sunde kræfter. Både for os selv og vore omgivelser, som kommer til at lægge øre til lidelserne og længslerne. Pænheden vil gøre uendeligt mange krumspring, for at bevare kontrollen over os. Det er i orden, pænheden har gjort noget godt for os længe – men hvis det betyder, at vi skal fortsætte med at gå på kompromis med vores egne værdier, så må den vige.

Vi skal først og fremmest være noget for os selv, for at kunne give kærlighed og omsorg til andre. På den måde de inderligt fortjener det. 

Hvordan vi kvinder vælger at skabe mere tid til vores intuitive, skabende kraft er meget individuelt. Mit budskab er blot udtryk for et håb om, at kvinder i almindelighed, begynder at vælge sig selv mere til og tage sine egne behov mere alvorligt. Om det er at lytte til klassisk musik for at kunne genvinde fodfæste efter en lang dag, meditere som jeg selv, eller løbe som en besat – jeg kender ikke svaret.

Èn ting ved jeg dog – vores verden har brug for de kvindelige, skabende og kreative kræfter for at imødekomme en langt mere bæredygtig, mindre forbrugende og mere omsorgsfuld tilgang til andre mennesker.

Kære kvinder – vær mere end velkomne til at supplere på bloggen.

Det skal være mig en ære.

Kærligst

Sanne

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Gid din indre skildpadde og hare må finde hinanden!

Forleden deltog jeg i et selskab, hvor værtsparret afholdte et miniforedrag om deres livsform. Jeg sad flere gange med et tabt kæbeparti af benovelse over de mange nye ideer de havde produceret, hver gang de havde stødt tæerne mod et nyt problem. Flere gange undervejs, var jeg ved at vælte ned af stolen, når jeg stor viftende med min stræber pegefinger, forsøgte at blive den første til at stille spørgsmål, et af dem var: “hvordan de havde fået alle disse fantastiske ideer?” 

Skildpadde og haresind

Værtsparrets eget bud på det, fornemmede jeg, havde et klart formål. Når et problem viste sig at være uldent og upræcist, som en torn i siden på de gode ideer, handlede det om at udvikle nye kreative løsninger. Det var dybt fascinerende. De lod sig ikke stoppe. Men der var mere til det – de havde et fortryllende samarbejde. De havde udviklet en kultur med innovation.

Hjemvendt fra foredraget, filosoferede jeg videre. Jeg havde netop været vidne innovation og kreativitet for fuld udblæsning – og jeg besluttede mig til, at blive klogere på hvordan innovation styrkes, specielt i vore dage, i den globale økonomi, er det en nødvendighed for ens overlevelse. Kigger vi i retning af ledelsesplanet, er der endnu mere brug for at tænke fantasifuldt, kreativt, intuitivt og i særprægede løsninger. Hvordan harmonerer det med erhvervslivets tilbøjelighed til, at salutere hurtige beslutninger, kortsigtede mål og analyser?

Jeg lod mig inspirere af Fons Trampenaars, “Styr innovationen, Styrk kreativiteten”. I bogen taler han om to metaforiske redskaber. Den ene kalder han, harehjernen. Harehjernen er med sin lynhurtige, skarpsindige behandling af tanker, bevidsthed om sig selv og snappe bevægelser, det helt rigtige redskab i mange situationer, men ikke i alle. Når der er behov for kreative løsninger, når et problem er upræcist, så er det de meget langsommere, eftertænksomme og meditative styrker, der skal tages afsæt i. Nogle kalder dette skildpaddesind for det ubevidste. Problemet i erhvervslivet er, at vi ikke levner plads til skildpadder. De er simpelthen for langsomme. De er for detaljeorienterede. De stiller for mange spørgsmål. Dem har vi sgu ikke tid til. En frygtelig farlig udvikling, som kvæler kreativiteten og innovationen – og i sidste ende medfører dårlig beslutningstagen. Harehjernen har en tilbøjelighed til at dominere vores autopilot.

Samarbejde mellem haren og skildpadden

Jeg har så utroligt mange gange oplevet, at gode kreative ideer og processer er blevet martret og kastet på bålet, fordi en velmenende Alpha hare er kommet hoppende forbi. Nuvel. jeg er selv en langsom skildpadde type, så selvfølgelig kan jeg blive stødt på mit skjold, når det sker. Pointen er, at nogle beslutninger der træffes omkring udvikling, ofte hitter på den korte bane, bliver til øjeblikkelige modetrends, og vi begejstres af dem. Vi jubler og hyler i kor. Måneder efter, er det hele glemt, og erstattet af nye modeluner. Vi må se på, hvordan vaner ændres, vi må erkende, at vi skal leve og praktisere nye vaner i lang tid, før de kan integreres.

Skildpaddesindet inspirerer os til at tænke ud af boksen, at droppe vores selvbestaltede fordomme og overbevisninger. Haresindet, tager problemet og kvæler det. Lykkes det ikke, så angriber det blot endnu mere aggressivt.

Som Fons Trampenaars skriver i sin bog, har både skildpadden og haren brug for hinanden – ikke kun for at kunne finde på ideer, men for at få gode ideer. Harehjernens styrker er, at arbejde hårdt. Du får kun løsningerne, fordi du arbejder hårdt på det. At arbejde hårdt, betyder, at der skal hentes meget information om problemet. Man siger også, at man udfører harehjernetænkning først, dernæst gennemtænke hele situationen, og når du til sidst får ideerne, skal du evaluere dem logisk og systematisk. Det bliver en hvirvelvind, der gør grænsen mellem harehjernen og skildpaddesind flydende.

Det betyder, at de virkeligt kreative løsninger og ideer kommer i spændingsfeltet mellem hårdt arbejde og afslapning. Vi kan lære, at arbejde på at udnytte det kraftfulde felt, der er mellem virkeligt engagement og ren væren. Heri ligger balancen – hverken for meget af det ene, eller for meget af det andet.

Må din indre skildpadde og hare finde hinanden!

Sanne

 

 

 

 

 

 

 

Besøg på et autentisk landbrug

http://lonelandmand.wordpress.com/.

Dette handler om livstid – tid der spenderes autentisk og naturligt.

Jeg kan varmt anbefale et beøg hos Lone Landmand og Søren Sørøver!

Igår, pakkede vi bilen inklusive damphed mokka i termokruset, min mand og jeg. Fulde af forventings glæde. Vi var på vej! Ned for at tage del i et socialt fællesskab med passionerede mennesker, hvor det gode liv, det gode landbrug og de gode råvarer fandt sammen i skøn symfoni. Hele dagen morede vi os med at kigge på gryntende grise, hakkende høns, galpende kalkuner  - altsammen skyllet ned med cremet hjemmebagt kringle, smagsfuld øl, der var blevet ramt af forelskelse i chokoladenoter og et brus af lattermild stemningsfuldhed. Ih, hvor vi nød det! Et liv på landet, væk fra alfarvej – hvor livet leves langsomt og intenst – hvor det er helt okay, at sætte sig i solen og studere en mariehønes forfinede fornemmelser på et blad.

Da dagen gik på hæld og  vi trissede afsted, lod jeg blikket hvile på en smuk solnedgang i det fjerne – fyldt op af en sukkende tilfredshed, maven fyldt med middagens sidste lækkeri – en skøn cremet sag af en blåbærtærte, den slags jeg spiser af til jeg skammer mig!

En helt igennem pragtfuldt dag, og i al beskedenhed – vidunderligt at dele passionen for at leve det gode liv på landet, omgivet af dyr der lever et lykkeligt dyreliv med masser af plads til at leve autentisk, en salut til de gode, nærende og smagfulde råvarer.

Tak til Lone og Søren for at vise os vejen og for en smuk dag!

Sanne & Carsten

Hvordan lærer man at klare et nederlag?

Ledelse af mennesker og meget mere….

Vores hyperkomplekse vestlige samfund holdes kørende, ved at gejle vores trang til at præstere og opfordre til lettere tilslørede sammenligninger med andre henover ligusterhækkene. Efterhånden opleves, at der kun er ringeagt tilovers for dem, der er mindre interesserede i at stå på præstationsræset eller endnu værre, de som mangler de evner der skal til.

Mast af præstationstoget?

Ofte har jeg som konsulent og coach, siddet overfor et menneske som i metaforisk forstand er blevet mast af præstationstoget! Det underlige er, at disse mennesker ofte bebrejder sig selv, at de nok enten er for gamle, for tykke, for grimme, for inkompetente – ja der er rigeligt med forklaringer på den udeblevne præstation. Når jeg  pointerer overfor dem, at de sandsynligvis vil blive mere hele, lykkelige og tilfredse mennesker, såfremt de begyndte at fokusere deres energi på deres indsatser, fremfor deres resultater kigger de skeptisk på mig. Hvorfor? Ofte er det fordi, de er blevet så stor en del af en præstationsfremmende kultur, at de tror det er normalt. Men hvis disse mennesker skal fyldes med selvtillid og støttes i at gøre den frustrerede drøm til den udlevede drøm, nytter det alligevel meget at vende denne overbevisning – indsats fremfor resultat. Succes er noget forbigående – imorgen kan det være at jeg klarer mig dårligere end idag – det er et vilkår. Hvis vi hele tiden skal forsøge at vinde, være den bedste og præstere endnu mere imorgen end idag, så ender vi med at være bange for nederlag.

Stadig stigende jobkrav

Angsten for nederlaget har dybere konsekvenser for os – for i det øjeblik vi begynder at blive bange for at tabe, opgives vores ønsker ofte på forhånd. Frygten, forhindrer os i at gøre ting på mange forskellige områder, men det er muligt at udvikle en større opmærksomhed overfor sin frygt, og i stedet prøve at beslutte os for at være mere åbne overfor – at kunne klare et nederlag. Hvorfor? Fordi mål, især på arbejdspladsen, konstant vil forandre sig. Det er vist almindelig praksis, at vi alle på en eller anden måde måles og vejes (forhåbentligt ikke på en badevægt) men med handleplaner, karriereplaner, evalueringsværktøjer etc. Vi kan være sikre på, at de jobkrav der stilles til os i år, er nogle ganske andre næste år. Nogle virksomheder tror kun på konstante, kontinuerlige forandringer – ikke på stabile eller velorganiserede systemer. Gud forbyde, at vi skulle stå stille blot et par sekunder – det kunne jo være vi blev dovne af det! Ja, overdrivelse fremmer forståelsen, men jeg håber læseren forstår pointen. Min pointe er, at de virksomheder som hylder samarbejdsbaserede relationer og trivsel, hvor indsatsen er et værdifuldt opmærksomhedspunkt – ofte vil have større succes, end de som alene fokuserer på stræben, præstation og resultater. Motiveres medarbejderne til at samarbejde og gøre deres bedste, er der større sandsynlighed for succes – på den lange bane!

Et liv viet til glæde!

“At leve uden at undertrykke noget….”

“At leve uden at give afkald på noget….”

“At leve lige nu og lige her…”

Jeg har vendt den sidste side i bogen “OSHO – indsigter om at leve”. Jeg lader lige blikket dvæle ved de tre små linier igen, for at smage på dem endnu engang, for at føle dem tæt på mit hjerte. Som tre små værdifulde gaver, jeg passer på.

Her er de til dig.

Måske har du brug for dem – måske ikke.

Kærligst

Sanne

 

 

Tag afsæt i dine styrker!

Hvordan mon verden ville se ud, hvis vi i stedet for at lære af vores fejltagelser, lærte mere om at forstærke og aktivere vores styrker?

Kommentér gerne og kom med dit bud….

 

Den frustrerede drøm!

“Lad os interessere os for hvilke drømme der bliver til noget – ikke gruble en masse over dem der aldrig blev det!”

Sådan nogenlunde startede en forelæsning med den erhvervspsykolog der underviser mig og mit hold på MBA uddannelsen i torsdags. Jeg mærkede et sug i maven og en følelse af at al min opmærksomhed sugede sig fast til vores ven, erhvervspsykologens ord. Ord som giver så meget mening, at man straks retter alle sine sanser  mod det og udelukker skramlelyde fra sidekammeraten, hosten fra salen og den irriterende lyd af aircondition anlægget. Jeg var ramt. Hvorfor?

Fordi jeg følte den sugende fornemmelse af at han havde ret. Bang! Lige i maven. Konturerne af mine ugelange grublerier begyndte at tegne sig. Erhvervspsykologen fortsatte ved at citere Peter Lang: ” Bag ethvert problem gemmer sig en frustreret drøm”.

En frustreret drøm!

Uanset hvilke problemer vi oplever at have hver især – og hvor store de end måtte være, så kan vi vælge at se ind bag dem, og her vil vi opleve billedet af en frustreret drøm. Konturerne af noget vi inderligt ønsker os at gå efter, opleve eller gøre – og som noget eller nogen forhindrer os i. Når det sker føler vi os nedtrykte, afskåret fra at realisere os selv og opgivende.

Langsomt begyndte det at gå op for mig, hvad min egen frustrede drøm var. Drømmen om at skrive oplæg på min egen blog, om det jeg brænder for – havde udsigter til aldrig at blive til noget fordi mit mod svigtede mig. Det var mit problem. Drømmen slog sig i tøjret af fortvivelse over udsigten til at forblive på museet for henlagte drømme.

Inden forelæsningen var ovre, havde jeg truffet en beslutning.

Jeg vil aldrig mere gruble over de drømme der ikke bliver til noget – jeg vil bruge mit liv på at tale om dem der blev det!

Lad dette være din inspiration til at gøre noget ved dine drømme – for du vil vokse mest i de områder hvor du er stærkest.

Som Marcus Buckingham citeres for: ” Go put your strengths to work” (2007)

Kærligst

Sanne